Firmaprofil

Maskinstation med stor erfaring

I 1962 blev Lindaa-Balle Maskinstation etableret af Vera og Erik Sørensen i Skødstrup, som ligger uden for Aarhus.  De fik lysten til at blive selvstændige efter at have stået for driften af deres eget landbrug på ca. 200 hektar. Med en kompetent baggrund og erfaring fra eget landbrug havde de det rette grundlag for at yde professionel rådgivning og konkurrencedygtige tilbud til landbruget.

I de første år bestod deres service derfor af traditionelt landbrugsarbejde. Med stor succes udvidede de deres arbejdsopgaver til at levere halm til halmværker samt udlejning af små-maskiner.

Tilbage i 1972 blev den første entreprenørarbejder ansat. Han fik ansvaret for udgravninger, kloakarbejde, belægningsarbejde og nedrivningsopgaver.

I 2005 gennemførtes et generationsskifte, hvor sønnerne Alf og Palle overtog den daglige ledelse af maskinstationen bistået af Vera på kontoret.

I 2012 kunne vi fejre 50 års jubilæum.

 

Lokal maskinstation

Vi har siden etableringen altid fokuseret på at være lokale og overholde alle aftaler både med tidspunkt og priser – stabilitet, kvalitet og godt håndværk er noget, vi er kendt for. Men vi har med vores mange års erfaring fået et godt omdømme, hvilket har betydet at vi også servicerer med vores ekspertise for de helt store industrivirksomheder såsom DongEnergy, NCC, Rambøll, Jorton, ABB, Shipping.dk, Danske Kommuner, De Offentlige Myndigheder og mange flere.

Vi er medlem af Danske Maskinstationer og Entreprenører, hvilket sikrer os at vi er opdaterede med udviklingen inden for vores branche.

Ønsker du at vide mere omkring vores ydelser, er du velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig.

Top